
Yoga er mit indre kompas. Et anker, som grounder mig igennem livets udfordringer.
Min dybe interesse er forholdet mellem krop, sind og ånd, hvilket har ført mig i mange retninger, lige fra psykologi til filosofi og spiritualitet. Jeg er inspireret af bla. Debbie Ford, Gangaji, Patanjali, Esther Perel, Robert Masters, Sarah Powers, Kelly McGonigal, Echart Tolle og Bija Bennet.
Yoga er en livsstil, som for mig handler om at kunne åbne op og tillade alt det livet byder på, uden nødvendigvis at blive identificeret med det. Yoga er en indre kontakt til et stabilt sted, som er uafhængig af omstændigheder. Det giver mig et valg til hverken at undvige dramet, men til heller ikke at gå ind i det. Det er en daglig udfordrende praksis, som alle kan lære med viljestyrke og villigheden til at give slip. For mig er det ikke et quick fix, men et åbent møde med livet, hvor jeg hvert minut stiller mig til rådighed og siger YES, uanset om billedet er perfekt eller spoleret.
Yoga, skyggearbejde og mindfulness giver mig værktøjerne til at kunne rumme kaos indeni og udenfor. Efter at have været igennem en personlig krise, opstod et dybt ønske om give al min erfaring videre.
Jeg elsker at bo i Ungarn. Over hele landet findes helbredende termiske kurbade og den smukkeste natur, der vidner om ældgamle vulkaner og en fantastisk historie. Det er vidunderligt, det er smukt, det er i live og dermed det perfekte sted at tilbyde yoga retreats. Derudover er jeg vild med Andalusien, hvor jeg også afholder retreats og passioneret omkring min workshop om Emotional Yoga, som jeg afholder under dansk himmel.