Ønsker du mere kontakt til dit følelsesliv?

Emotional Yoga er en flydende dans med følelser 
og der opstår mulighed for dyb tranformation



Yoga Retreat Inspire
     by/Majbritt Cristel Kiss





 

Ønsker du mere kontakt til dit følelsesliv?

Emotional Yoga er en flydende dans med følelser, hvor vi nænsomt 
nærmer os den indre verden og der opstår mulighed for dyb transformation


 
 

Blog

Denne blog handler om tanker og følelser. Om alle de tanker og følelser som vi ikke kan holde ud. For hvad kan vi gøre med alt det kaos indeni og hvorfor er det så svært at lykkes med at fikse os selv? 

Jeg kender ikke svaret, men jeg har en masse erfaring og inspiration.

Så læs med!

Pssst...jeg blogger i øjeblikket også ovre på levlykkeligt.dk og allorganic.dk

vis:  hele indlæg / kort version

Own your female aspect

Opslået d. 20. februar 2017 kl. 6.05



The female aspect does not accept being held down or suppressed anymore. It is indeed awakening from a deep sacred place within us. I feel it as a primordial force that wants to be recognized and expressed. It is a powerful energy and it invites us to stand in our light and shine. We are asked to be more caring, emotional and vulnerable. See the list below what qualities the female aspect represents.

 

A conscious masculine aspect can deal with it and accommodate it. The conflicts currently occur when the reverse aspect, either in ourselves or in the surroundings, can not handle it or can not accept it. If not, then the powerfights begin to unfold between the two polarized aspects. The energy insists on being expressed and the more we try to suppress it, the more it will rebel and claim its right to exist. Up to now it has been controlled, but this energy just can not take it anymore. It is an inner sensitive strength in ourselves and we are also seeing it awaken globally.


I also feel a grief associated with this awakening. There is a sadness attached to the compromises we have made with these qualities in the past. This beautiful aspect has been neglected and suppressed and we can actknowledge the grief about the fact, that we have stood by and allowed it to happen. If we are to set ourselves free, it is important that we recognize our fears and understand why, we have shut down our feminine power and strengh. It has simply been too dangerous to be vulnerable in a world where the masculine aspect has been ruling. We might not have felt valuable enough and tried to fit in. It is now time to demand our female aspect back, but not in an aggressive way. More in a natural, gentle and mild manner, for it is a big part of our nature to express these feminine qualities, so we can get in balance with both aspects. We are able to own them both and stand firm and vulnerable at the same time. This way we can get emotional balanced. Many times we have felt something to be deeply right, but not acted in accordance with it. The conflicts that may arise in our relationship nowadays with ourselves and each other is because these two opposites are trying to balance each other. It creates a lot of uncertainty because the roles indeed need to be redefined.


It is not something we can just change right away, but when we understand this inner call or perhaps inner conflict, then we can work with it more consciously and not be overwhelmed and intimidated by this primordial force, which claims its right. It insists more than ever and it is our choice whether we receive the gift or we once again choose to suppress it and neglect the importance of being in contact with this sacred aspect.

 

It has nothing to do with being a feminist, it is also the female aspect inside each man, which wants to be recognized. Craves to be a part of him as well. The two important aspects in all of us need to be weighted equally, so we can set ourselves free and live more in harmony with Mother Earth and each other. We owe it to her and we owe it to ourselves.

 

The female aspect questions the choices we have made and what we have created in our lives so far. Are we satisfied? Has it been choices made with the heart or with the mind? It is an intensive period with a lot of doubt. We doubt our own intentions and we doubt our feelings, because we have not been accustomed to rely on the heart and act on what we feel from an intuitive point of view. At least not on this level, which is now required if we truly want to be in the flow of life and find our balance. 


We are asked to stand vulnerable and rely on the heart. The heart is ultimately the only one we can trust anyway. We can feel paralyzed during this time. We are facing some big decisions we have to make, but it is not a decision that can be made with the mind. The first step must be taken by the heart. It is a vulnerable place, because the only thing we can do is to tune into our emotions and stay right there in the midst of the sensations. To take the female aspect in, own it and respect it. In a few months the answers might arrive and the energy can settle and find a natural space. In the beginning it might feel akward and a bit scary. Then finally we can learn to navigate through the two aspects better and turn the qualities up and down when it is needed. Androgyny refers to a specific way of joining the masculine and female aspects of a single human being. It is possible to create a society, which is in more harmony. Be patient, it is a fragile process until we have taken the female aspect home and integrated it as the most natural accepted part of our being. Stay open, allow and surrender. The magic wants to enter you life.


You can realize why, you resist to express certain female qualities and why you feel shameful about owning them. Once you have felt it, it might be easier to integrate them and make them available again.


Go deeper and ask yourself following questions to identify your shadows:


Where am I _____________ ? (insert quality)

Where did I learn that I can not be _____________? (insert quality)

When did I stop expressing it?

Am I overcompensating, so others will not find out I am actually that?

How could I benefit if I would own this quality?


Female aspect qualities versus male aspect qualities


being - doing

surrendering - defending

wholistic thinking - analytical thinking

abstract - concrete 

patient - impatient

tranquil - striving

nurturing - rushing

receiving - aggressive

emotional - logical

creative - analytical

intuitive - mathematical

calm - busy

soft - hard

allowing - controlling

vulnerable - tough


Din sjæl kalder på dig

Opslået d. 5. januar 2017 kl. 9.00 Comments kommentarer (1)


Hver gang jeg poster et facebook opslag eller skriver et blogindlæg, så får jeg en lille smule angst. Mit tema om ikke at være god nok er ”right in my face”. Jeg tager mig selv i hele tiden at tjekke, hvor mange likes og hits jeg har fået. Jeg bliver faktisk lettere besat og kan ikke tænke på andet.


Hver evig eneste gang, tænker jeg om mig selv, hvorfor har jeg det behov for at skrive om de her ting. Er det fordi, at jeg er hamrende opmærksomhedssøgende eller hvad er det, der driver mig. Er mine indsigter overhovedet berigende for andre mennesker eller har de allerede været de her processer igennem for længst. Er det for fladt, for kedeligt, for helligt, for selvcentreret, for meget, for lidt? Jeg ved ikke, hvordan du modtager mine ord, men sandheden er, at jeg ikke kan lade være. Selvom jeg ved, at denne her frygt ankommer hver gang uden undtagelse, så er der noget i mig, der er nødt til at trodse den. Jeg har noget på hjertet, så selvom jeg mærker angsten, gør jeg det alligevel. Også selvom jeg gang på gang har lyst til at delete det, jeg for få minutter siden skrev fra hjertet af. Men man skal aldrig slette hjertets sprog. Det er helligt. Man må godt rette og tilføje, men det er ikke sundt at udviske sig selv. 

 

Er der noget i dit liv, som du er hamrende angst for, men som du alligevel ikke kan lade være med at gøre?

 

Jeg gætter på, at det er din sjæl, der kalder på dig! Mærk frygten og gør det alligevel!

Sådan får du mere mentalt overskud som særligt sensitiv

Opslået d. 17. november 2016 kl. 4.20 Comments kommentarer (3)

 


Det er meget naturligt, at vi som særligt sensitive har en frygt for at blive overstimulerede og så er det at sneglehus-effekten, som jeg kalder den, oftest tager over. Vi kryber ind i os selv og i vores hjem, fordi vi bliver bange for den barske verden derude fuld af kaos og stimuli.

 

Jeg kender det. Alt for godt. Og hvis du er særligt sensitiv, så er jeg næsten sikkert på, at du også kender til det.

 

Vi har i perioder mere end god grund til at trække os tilbage for at restituere vores nervesystem og jeg er ambassadør og fortaler for at retræte er både værdifuldt og eksistentielt. Som særligt sensitive skal vi bare også være opmærksomme på, at vi ikke udelukker os selv. At vi ikke altid forbliver derhjemme, hvor der er allermest trygt og sikkert. Mange af os har nemlig tendens til at stagnere og være passive i vores eget liv og tilværelse. Pludselig bliver livet meget ensomt og gråt bag vores egne 4 vægge. I et forsøg på at beskytte os selv, undgår vi en masse sund udvikling. En masse læringsprocesser, som livet har til os. Vi må hver især være bevidste om at finde balancen mellem derhjemme og derude. Når vi er ude i verden, så bliver vi tit overstimulerede. Det er et faktum. Jeg tror på, at det vil hjælpe os at se på overstimuleringen anderledes. Den er kommet for at blive og den har også en lærdom til os. Vi kan ikke undgå den og det bør vi heller ikke altid. Hvis vi hele tiden forsøger at undslippe, så har frygten magten over os. Derfor må vi acceptere ubehaget, når det ankommer og lære at håndtere det. Det er første skridt på denne her sensitive livssti. Nogle gange har vi brug for at trække os ud af og væk fra en situation. Det er som det skal være, når nervesystemet siger fuldstændigt fra, kroppen lukker ned og vi vitterligt ikke kan rumme mere.


Men hvad kan vi gøre, når det ikke er en mulighed at trække os. Når ansvaret kalder og du ikke kan løbe fra en hel weekend med familien, arbejdsopgaver, arrangementer, receptioner, fødselsdage, jul osv.?

Hvad kan vi gøre, når vi ikke tør at mærke os selv og hele det intensive følelsesregister, som vi har fået foræret fra naturens side og i stedet lever et liv oppe i hovedet?

Jeg har gravet i alle hjørner af mit sind i rigtig mange år og har fundet ud af, at der er en masse ting vi som Særligt Sensitive skal være meget opmærksomme på og bevidste om, således at vi kan bibeholde vores energi, få mere styrke og selvregulere vores følsomme nervesystem.


I mit sidste blogindlæg beskrev jeg, hvad du kan gøre rent praktisk, når du er helt ude at skide, men dette indlæg handler om, hvad du mentalt kan arbejde med, for at få mere overskud midt i stormvejret af indtryk og stimuli. Måske du kan genkende dig selv i mit indlæg. Nogle gange kan det hjælpe at få nogle ord på følelser og tanker, således at vi bliver bevidste om den indre verden og dermed har et valg til at gøre noget andet end vi plejer.

____________________________________________________________________________________________________________________

Først er det er vigtigt at finde ud af, om du sidder fast i Karpmans drama trekant. Den Amerikanske psykiater og psykoanalytiker, Stephen B. Karpman, forsøgte ved hjælp af drama trekanten, at beskrive dynamikken i dysfunktionelle relationer.

De tre roller består af: offer, krænker, redder.

Et psykologisk spil, som mange af os ubevidst udlever, hvor vi er fanget i de her 3 roller. Som regel har vi alle sammen en favoritrolle. En rolle, der i højere grad end de andre, kendetegner vores personlighed.

Mange særligt sensitive mennesker skifter imellem at være offer og redder.


Vi har en masse empati for verden og for vores medmennesker og har en følelse af, at vi kan og skal redde dem. Modsat har vi også en tendens til at gå overdrevet ind i offerrollen.


Vi synes, at det er mega hårdt at være så sensitive, og føler, at alle de andre er stærkere end os og at vi er det svage led i kæden.

Kender du det?

Har du tendens til at synes, at det er hårdt for dig altid at være hende/ham den sensitive? Måske kan du ikke slippe din særligt sensitive offerrolle, som er blevet lidt af din identitet. Måske bruger du det som en undskyldning for ikke at tage ansvar og du forsvinder ind i din egen offer verden, hvor du er helt opslugt af dine problemer og har ondt af dig selv?

Sjældent er vi som særligt sensitive krænkeren i vores forhold til andre mennesker, da vi af natur er empatiske væsener. Det sker mange gange først, når vi er presset helt derud, hvor vores reptilhjernen styrer vores adfærd og vi reagerer uhensigtsmæssigt som resultat af overstimuleringen.

I et forsøg på at forsvare os selv, går vi til angreb.

Når du har fundet ud af, om du udspiller dette drama, så har du et bevidst valg til at gøre noget andet end det vanemæssige.

Jeg lover dig, at det kan frigøre en masse fastlåst energi og give dig meget mere overskud, når du er blevet bevidst om dette usunde drama.


Et andet mentalt mønster vi har tendens til at udleve er, at vi identificerer os så meget med dette særligt sensitive karaktertræk, at vi har givet afkald på vores indre styrke.


Måske har du identificeret dig så meget med at være særligt sensitiv, at du har glemt og helt undertrykt dine styrkesider?


Ser du lige pludselig kun dig selv som skrøbelig og svag?

Hvis dette er sandt for dig, så kan du næste gang, at du er i en situation, hvor du er overstimuleret, minde dig selv om, at du også besidder en stærk egenskab, som sagtens kan klare udfordringer. Mind dig selv om, at du har gjort det så mange gange før. Det er ikke en nem øvelse, når vi har det skidt, men nogle gange er vi simpelthen nødt til at have kontakt til vores indre kriger og skrue op for vores overlevelsesinstinkt i stedet for at gøre os små og svage. Der er en del af dig, som ikke giver op. Som er stærk. Det handler ikke om at undertrykke din tilstand af at føle dig fysisk og mentalt drænet, men når du alligevel ikke kan forlade situationen, så kan det hjælpe at aktivere dit overlevelses instinkt.


"Jeg har løbet fra tigeren (læs: jeg har siddet i det her selskab) i 5 timer nu og jeg er nødt til at fortsætte. Jeg ved, at jeg kan klare det, for jeg er også stærk."


Hvis du føler dig provokeret af det her råd, så er jeg sikker på at netop du, har brug for noget mere rå viljestyrke og gå-på-mod i dit liv. Der er simpelthen nogle situationer, som vi ikke bare lige kan slippe ud af, selvom vi er drænede og trætte. Hvis du alligevel ikke kan ændre på omstændigheden, så kan dette mindset gøre en stor forskel. 


Hvis vi hele tiden kun lytter til vores personlige grænse, så kommer vi til at leve en smule begrænset. Vi er tit nødt til at strække os ud over den personlige lyst og det personlige behov og anstrenge os, især fordi vi ikke altid har et valg.


Der vil altid være en impuls styret del af os, der har allermest lyst til at skrige ”hold nu kæft” pga. larm og stimuli, men der er også en anden del af os, som tænker målrettet (frontallappen). Denne del ved, at for at bevare vores relationer, så er vi nødt til at strække os, ekspandere og reagere hensigtsmæssigt.


Når vi ikke trækker os bort eller undviger, men i stedet får skabt plads indeni. Fra dette sted, kan vi acceptere vores følelser, selvom larmen forbliver den samme. Når jeg formår det, så er jeg pisse stolt og føler, at der er rum indeni til at være mig. Og samtidig kan de andre være dem.


Jeg er lidt mere fri og føler samtidig at jeg har udviklet mig. Selvom jeg stadigvæk befinder mig midt i et ydre kaos, så føles kaoset ikke så stort indeni, for der er en smule mere accept. En indre rummelighed, hvor jeg bliver rummelig overfor selve rummeligheden.


”Jeg kan faktisk ikke rumme det her og det er okay”.


Som mor bliver grænserne hele tiden testet og det er hårdt at være på i sit eget hjem, som engang i tidernes morgen for mig stod for afslapning og var et helligt sted, hvor jeg kunne lade op. Sådan er det ikke mere i et familieliv. Her er jeg konstant ude over, det jeg troede, var min egen grænse. Det er en svær situation, for man kan ikke bare lige komme ud af den eller flygte fra sit ansvar. Man kan som særligt senstiv føle sig ret kvalt uden sit eget private space. Og her er det netop vigtigt, at vi har nogle teknikker til at kunne blive i det ubehagelige uden at give op eller blive helt fraværende.


Som særligt sensitiv skal vi være enormt opmærksomme på vores selvkritiske tanker. Alle har dem, men fordi vi er en minoritets gruppe, så er det min teori, at vi kollektivt lider af et lavt selvværd, fordi vi helt naturligt føler os anderledes og udenfor. Vi har tit tankemylder og det hele kan føles som et stort kaos, hvor vi ikke kan finde ud af hvad der er vores følelser og hvad der er de andres, fordi vi fornemmer så mange ting på én gang.


Mange gange overstimulerer du jo rent faktisk dig selv med dine egne selvkritiske tanker. Du har allerede drænet hele dit energisystem med en negativ indre dialog, inden du træder ud af døren.


Hvad kan vi gøre ved det. Er det noget vi bare må lære at leve med? Ja og nej. Tit lider vi, fordi vi forsøger at flygte fra denne ubehagelige følelse, da vi dømmer den forkert og skamfuld. Men hvis vi tør at nærme os den og opleve den direkte, så er det min oplevelse, at den ikke har ligeså meget magt over os og den kan ikke styre vores adfærd i samme grad.

Arbejd med at mærke dit mindreværds kompleks, dit sårede barn, uden at du behøver at fikse det eller gøre noget med det. Se om det er muligt at nærme dig denne her følelse og få fred med, at den ikke er forkert. Den må godt være her. Men den behøver ikke at styre hele dit liv. Se om du kan lade være med at flygte fra denne følelse, men heller ikke lade dig opsluge af den, så den handlingslammer dig. 

 

Sneglehuset er trygt og rart at være i, men det er ude i livet, at vi for alvor mærker vores følelser og møder de sider af os selv, som vi har brug for at acceptere og tage hjem. Sagt med andre ord. Det er ude i livet, at du udvikler dig blandt alle de andre mennesker, som lærer dig en masse om dig selv. Og ved du hvad? Alle de andre derude i verden har brug for dig. Træk dig tilbage, når det virkeligt er nødvendigt, men glem ikke, at der også er et arbejde, der skal gøre. Verden har brug for din empati og medfølelse. Gem ikke dig selv af vejen, fordi du er bange for at blive overstimuleret. Accepter dine følelser. Accepter. at du ikke kan acceptere dem. Accepter din modstand. Livet gør ondt og det må det godt. Giv slip på din overbevisning om, at det er forkert at være så sensitiv, fyldt op, overstimuleret, stresset, angst. Tillad det. Jeg lover dig, at der bliver frigivet en masse energi, som du så kan give videre. Så vil det føles som en gave at have dette karaktertræk.


Din medfølelse og empati er en værdifuld foræring til verden og der medfølger et ansvar (pisse irriterende, I know). Så kom ud af sneglehuset og vid at du også er stærk. Der er brug for dig derude. Virkelig!





8 værdifulde råd til særligt sensitive

Opslået d. 6. november 2016 kl. 10.35 Comments kommentarer (0)

 


Der er en masse du som særligt sensitiv kan gøre, for at selvregulere nervesystemet og integrere dette karaktertræk på en hensigtsmæssig måde. Jeg har derfor samlet 8 simple værdifulde råd, som jeg gennem mange år, som særligt sensitiv, selv har måtte opfinde eller tye til, når mit nervesystem har været max presset.


 

1.Tag et varmt bad og skrub huden. Efter en lang dag med stimuli, har huden brug for at ånde. Det hjælper dig med at mærke dig selv, komme ud af hovedet og ned i kroppen. Det er et simpelt råd, men det virker.


2. Oplever du spændingshovedpine, fordi hjernen er overstimuleret og musklerne trækker sig sammen, så er det en god idé at massere og nulre dine øreflipper. Der sidder rigtig mange nervebaner i ørerne og mange vigtige zonepunkter. Prøv det. 



          

 

3. Hvis du ikke kan sove, fordi du er overstimuleret eller hvis du bare har brug for en pause og der er mulighed for det, så kan du lægge dig ned og placere benene op ad væggen med bagdelen helt ind mod væggen. Denne stilling hedder Viparita karani og bruges indenfor restorativ yoga, da det forøgede blodtryk i hjernen, stimulerer det parasympatiske nervesystem.



          

 

4. Drik ingefær. Mange af os tyer til stimulanser, som kun forværrer overstimuleringen. Så vi spiser, chokolade eller drikker kaffe i et desperat forsøg på at få det lidt bedre. Men vi ved jo godt, at det overhovedet ikke virker. Jeg har fundet ud af, at ingefær er noget af det eneste, der stimulerer min krop på en god måde og så har det lidt samme effekt som kaffe bare i en sund version. Det får min krop til at vågne og jeg får en smule kropsbevidsthed tilbage midt i stormen. Desuden er det kvalmestillende og booster immunforsvaret. Ingefær forbedrer samtidig reaktionstiden og hukommelsen, områder som jo netop påvirker hjernen, når den er udfordret med indtryk og stimuli.


    

 

5. Placér pegefinger nedad mod håndroden og saml tommelfinger, ringefinger og langefinger ved fingerspidserne. Dette er en mudra (et håndtegn), som indenfor yoga verdenen siges at styrke muskulaturen omkring hjertet. Apan Vayu, også kaldet første hjælps mudra, er så powerfuldt at det kan forhindre et hjerteanfald. Brug det, hvis du er stresset og har brug for at berolige hjertet.



 

6. Barnets stilling er et must do, hvis du føler dig i ubalance. Læg dig ned med bukkede ben og placér maven på lårene enten med spredte eller samlede ben. Træk vejret helt nede fra rygsøjlen og op igennem hver enkelt ryghvirvel. Denne stilling er god for centralnervesystemet og hjælper på den fysiske fordøjelse, men samtidig også på at fordøje alle de mentale indtryk, du har fået i løbet af dagen. 

7. Hvis du ikke kan sove, så læg to fingre mellem dine øjenbryn på det tredje øje, det kan hjælpe dig med at slippe tankestrømmen. Hvis du lider af insomnia eller ikke kan falde i søvn, så fortæl samtidig dig selv at det er ligeså værdifuldt at slappe af, som det er at sove. Det er meningsfuldt og giver ro istedet for at stresse over, at du alligevel ikke kan give slip.


         

 

8. Ret dig op og træk skuldrebladene helt ind imod rygsøjlen. Som særligt sensitive har vi det med at gøre os selv mindre end alle de andre i selskabet. Ret dig op, bliv bevidst om, at du er igang med at dømme dig selv. Studier viser, at bare ved at rette dig op, så sender du et signal til hjernen om, at du er værdig og har fortjent en plads her i verden. Du har en vigtig rolle og behøver ikke at gøre dig selv lille. Du har en masse at tilbyde.


         





Er du dine tanker & følelser?

Opslået d. 17. juni 2016 kl. 11.50 Comments kommentarer (0)

Kender du det, når den nuværende følelse er så overvældende, at du holder fast i den?

Du er helt opslugt af sitationen!

Du ser intet andet end den følelse!

Du kan ikke forestille dig, at den nogensinde vil få en ende!

Du er fuldstændig identificeret!


Ok, jeg spørger på en anden måde.  

Kender du det, at du er sur på din kæreste og du har bare overhovedet ikke lyst til at give slip på din vrede, selvom det er timer siden situationen er overstået...dage efter....måneder efter...år efter!

 

Det sker ofte for os mennesker, at vi sidder fast i en følelse eller en tanke, fordi vi identificerer os med dem. Vi tror på dem. Og mange gange også på, at det er en permanent tilstand

Klassikeren. Du har spist en kage. Du har dårlig samvittighed og kan ikke slippe tanken om, at den gør dig fed og du går rundt med denne her tykhedsfølelse. Du ér denne her kage og du ér den resten af dagen. Du har gjort dit eget selvbillede til en stor cheesecake med arme og ben og du er overbevist om, at du allerede har taget 2 kg på.


Nikker det genkendelse?

Har du svært ved at give slip på øjeblikket?

Slippe den nuværende sensation? 

Er du identificeret med dine tanker og følelser?


Det handler ikke om, ikke at tillade sig selv at være alle de her følelser, eller ikke at have alle de her tanker. Det handler mere om at opleve dem med en bevidsthed om, at det ikke definerer dig. Erfaringer og oplevelser, som du ikke behøver at holde fast i. For sandheden er, at det kan du ikke alligevel.


Gør det til en vane. At fortælle dig selv, at dette også passerer. Intet er permanent. Livet er øjeblikke af glæde og smerte, der kommer og går. Der kommer regn og der kommer sol. 


Hvad nu hvis vi tør at opleve øjeblikket fuldt ud med et åbent hjerte. Og ser at det helt naturligt ændrer sig.

selvhad, nederlag, vrede, jalousi etc. er momentant og ikke et endegyldigt svar på hverken dig eller mig.

Dette er en yogisk vej til frihed. Hvor du ikke viger bort fra nogen oplevelse, for du ved at du ikke ér noget af det. Undersøg, hvem der oplever det hele og hvem der er uafhængig af alle oplevelser.


Du er værdig til at leve et liv, hvor dine følelser er naturlige reaktioner, men kun flygtige. Ingen af dem bør være kroniske og du kan gøre dig fri af dem ved at være fuldt ud bevidst om, hvad der foregår i hvert eneste øjeblik uden at være identificeret med dit eller dat. 


Yoga, superiour willpower & delicious freedom

Opslået d. 15. maj 2016 kl. 14.10 Comments kommentarer (0)

We all know the feeling. It's much more fun to sit on Facebook, drinking coffee or eating cake. Occasionally this is not a problem. The problem is when it becomes a bad habit. When we begin to postpone all the other important things that actually develope us. When we do not get to complete the course presentations we've had in mind for 3 months, when we are impatient to our children and when we once again skip our healthy lifestyle or skip our daily work out. 


But why do we avoid those things, that actually make us feel better? Today, most of us are aware of what creates the so called good life. But we still do not act on it.


This is due to our primitive mind (monkey mind). The part of us that wish to move away from all the difficulties. Yes, actually, we have built a culture that would like to avoid pain. And why not, we have all the self-development tools to fix ourselves, right. But no. Life IS hard. Fucked up. Rotten. Sometimes. The problem is that we do not know how to handle it. So we do the only thing we can do. We escape.


We do this by misusing substitutes that give us delicious temporary feelings - coffee, chocolate, cigarettes, TV, social media, fidelity etc. We run faster. We have learned that life should not be difficult. You should be able to create your own perfect reality, otherwise there is something wrong with you. It is only you and yourself who is responsible! We have become a maximalistic culture that aims for the good life with the good feelings. If we can not bring them up, we need to not look far for external stimulation, which can create a temporary feeling-good emotion. In this way, we do not need to relate to how we actually feel.


What happens is that we become unnatural and suppresses an important part of our psyche. All our feelings are important to our human experience. They are helping and guiding us.


The paradox is that we CAN NOT be happy all the time, but we CAN BE at peace. If we allow it all to exist - even the difficult emotions, without reacting to it. Just simply leave it for what it is. An impulse, a thought, a feeling, an inner experience!


It sounds simple. But it is not. It requires training.


Neuroscientists have long recognized that we have two minds inside one brain. There is the one part of us that act impulsively, react and goes directly for the reward. Then there is the part of the mind that controls all these impulses, observe them and think long-term and appropriate. When it seems easier to stay on the couch, then it is our prefrontal cortex in the brain, that still forces us to stand up and do the hard job. It is this part of the brain that gets you started anyway, in spite of all your strong impulses to stay stagnated. This part possess the willpower to embrace the things, which evolve us even if it is unpleasant, boring or scary!


If you are identified with the primitive mind (monkey mind) which is the impulse-controlled voice inside your head, you will never want to do what's good for you - at least rarely. But you can recognize this part of you that would like to escape. In fact, do not do anything. You must stop. Stop before you make your 4. coffee, before you yell at your child and before you scroll down Facebook for the 3. time.


The mind is tricky. Most of us, on the "know-yourself-path" have created a super-ego, controlling our primitive mind. This inner voice creates a lot of guilt and shame about the natural impulses and inflict even itself in the role as our spiritual true self. But it is a constructed I, a super-ego, which is still controlled by the "old brain". It is important to recognise this as yet another thought. the ego disguised as your true self. But your higher self can not exist as a thought. Therefore, meditation can not be learned. for one can not learn not to think. But you can learn to concentrate and focus the mind, which is the way to the actual meditation, where the mind is completely still. When you measure people who meditate we clearly see that the prefrontal cortex is more developed and active.


¤ Which one of these voices do you identify yourself with?

 

¤ Do you allow all of them?

 

¤ Do you suppress any of them?


 The primitive mind is not something we should get rid of. But you should at least know that you are much more than that.

 

This YOGA can help you with!

  

¤ To become conscious of your impulses and yet do something else!

 

¤ To be quiet and just experience ALL these human emotions.

 

 When you are in control of your mind, you get a lot of willpower to aim for the things that are really good for you on the long run, but it requires you to be aware of the monkey mind often acting schizophrenic boss. Take back the control and do something else. Try to see if you can be present with what is difficult. This is real development.


Try to no longer identify yourself with the unsettled mind, but instead become the witness to what is going on inside you without judging it. You can not find yourself in thoughts and feelings.


A few years ago, I was for a period in a state of freedom that arose from a deep meditation where I suddenly was able to meet everything directly. There was nothing I wanted, no desire, no condemnation, cause I was completely at peace. The was no identification with thought but instead I allowed everything what was going on inside me to be present. Negativity, condemnation, jealousy, anger, drama, joy and so on. I faced everything, but with a deep knowledge that it was just experiences that came and went.


This freedom is possible. I know! I know that the peace belongs to all of us. It is yours. I just have the feeling that you forgot it and wanted to remind you. At least it is good to remind myself!

Yoga, suveræn viljestyrke & lækker frihed

Opslået d. 14. maj 2016 kl. 17.25 Comments kommentarer (0)




Vi kender det allesammen. Det er meget sjovere at sidde på Facebook, drikke kaffe eller spise kage.  Det skal der selvfølgelig også være plads til en gang imellem. Problemet er, når det går hen og bliver en vane. Når vi begynder at udskyde alle de andre vigtige ting, som der rent faktisk er udvikling i for os. Når vi ikke får færdiggjort det kursusoplæg vi har haft i tankerne i 3 måneder, når vi ikke er tålmodige overfor vores børn og når vi endnu engang dropper slankekuren eller springe træningen over.


Men hvorfor undgår vi det, der rent faktisk får os til at få det bedre? I dag er de fleste af os bevidste om hvad, der skaber det gode liv. Men vi gør det stadigvæk ikke.


Dette skyldes vores primitive sind (monkey mind). Den del af os, som rigtig gerne vil flytte sig væk fra alt det svære. Ja, faktisk har vi opbygget en kultur som gerne vil undgå smerte. Og hvorfor ikke, vi har jo alle selvudviklings værktøjerne til at vige os udenom! Men nej. Livet ER svært. Fucked up. Råddent. Nogengange. Det går først rigtig op ad bakke, hvis vi ikke kan rumme alt det svære. For så må vi flygte.


Det gør vi ved at finde på en masse dejlige substitutter, der giver os lækre midlertidige følelser - kaffe, chokolade, smøger, tv, sociale medier, utroskab mm. Vi løber ekstra stærkt. Livet må ikke være svært, har vi jo lært. Du kan selv skabe din egen perfekte virkelighed, ellers er der noget galt med dig. Det er dig, der bærer det fulde ansvar! Vi er blevet en perfektionistisk kultur, der stiler efter det gode liv med de gode følelser. Hvis vi ikke selv kan finde dem frem, så skal vi ikke lede langt efter udefrakommende stimulering, som kan skabe en midlertidig feeling-good emotion. På denne måde behøver vi ikke at forholde os til, hvordan vi rent faktisk har det.


Det, der sker er, at vi bliver unaturlige og undertrykker en vigtig del af vores psyke. Alle vores følelser er vigtige - det er dem vi erfarer vores menneskelige oplevelse med og de er også med til at guide os.


Paradokset er, at vi IKKE KAN være lykkelige hele tiden, men vi KAN GODT være i fred. Hvis vi tillader det hele at være der  - også det hårde, uden at reagere på det. Bare simpelthen lade det være for det det er. En impuls, en tanke, en følelse, en indre erfaring!


Det lyder enkelt. Men det er det ikke. Det kræver træning.


Neurologer har længe anerkendt at vi har 2 sind indeni 1 hjerne. Der er den del af os, der impulsivt handler, reagerer på og går direkte efter belønningen. Så er der den del af sindet som kontrollerer alle de her impulser, observerer dem og tænker langsigtet og hensigtsmæssigt.  Når det synes nemmere at blive på sofaen, så er det vores frontal pandelap, der får os til at rejse os op alligevel og gøre det der umiddelbart synes surt. Det er denne del af hjernen, der får dig i gang alligevel til trods for alle dine stærke impulser til at lade være. Denne del, også kaldet det højere selv, besidder en viljestyrke til at gå ind i de ting, som udvikler os. Også selvom det er ubehageligt, kedeligt eller skræmmende!


Hvis du er identificeret med det primitive sind (monkey mind) som er den impuls styrede stemme, vil du aldrig have lyst til at gøre det, der er godt for dig - i hvert fald meget sjældent. Men du kan anerkende denne del af dig, der gerne vil vige bort. Faktisk skal du ikke gøre noget. Du skal stoppe op. Stoppe op inden du laver din 4 kaffe, inden du råber ad dit barn og inden du kigger Facebook igennem for 3. gang.


Sindet er en lurendrejer. De fleste af os, på denne her ”lær-dig-selv-at-kende-vej", udvikler nemlig et over-jeg, der kontrollerer vores primitive sind. Denne indre stemme skaber en masse skyld og skam omkring de naturlige impulser og påfører endda sig selv rollen som vores spirituelle sande jeg. Men det er et konstrueret jeg, et super-ego, som stadig er styret af "den gamle hjerne". Kunsten er også at se det, for hvad det er. Endnu en tanke. Et spaltet ego forklædt som dit sande selv. Men dit højere selv kan ikke findes i tanker. Derfor kan meditation heller ikke læres. For man kan ikke lære ikke at tænke. Men man kan lære at koncentrere og fokusere sindet, hvilket er vejen til den egentlige meditation, hvor sindet bliver helt stille. Når man måler folk, der mediterer kan man tydeligt se at frontallapperne er mere udviklede og aktive.


¤ Hvilken én af de her stemmer identificerer du dig med?

¤ Tillader du dem alle?

¤ Er der nogle, du undertrykker? 


Det primitive sind er, som det skal være. Det er ikke noget vi skal af med. Men det er ikke hele dig. 

Det er en af de ting YOGA kan hjælpe os med!

 

¤ At blive bevidst om vores impulser og alligevel gøre noget andet!

¤ At være stille og bare opleve ALLE de her menneskelige følelserne.

 

Når du er i kontrol over dit sind, får du en masse viljestyrke til at gå efter de ting som virkelig er gode for dig på længere sigt, men det kræver at du er bevidst om monkey mind, som oftest agerer skizofren chef. Tag kontrollen tilbage og gør noget andet. Prøv at se om du ikke kan være tilstede med det, der er svært. Heri ligger udviklingen.

Mit nye yndlings begreb er selvafvikling. At afvikle sig selv. Du identificerer ikke længere dig selv med det ustyrlige sind, men bliver istedet vidne til hvad, der foregår indeni dig uden at dømme det. Og uden at tro på, at det kun er dig. For det er det ikke. Du kan ikke finde dig selv i tanker og følelser. Evolotionen kræver at vi udvikler os. Først er vi indviklede i det vi tror er os. Det kaldes drama. Så er det tid til afvikling og først her er der plads til den revolutionære udvikling. Hvis vi tror at personlig udvikling kan give os den frihed vi søger, så er vi stadigvæk indviklet. For du leder efter dig selv i sindet. En begrænset udvikling kan man derfor kun kalde det. 


For et par år siden, var jeg i en periode, i en tilstand af frihed som opstod i en dyb meditation, hvor jeg lige pludselig var i stand til at møde ALT. Der var intet jeg ønskede, intet begær, ingen fordømmelse, for jeg var fuldstændig i fred. Jeg havde afviklet identificeringen med den stemme, jeg troede var mig og istedet tillod jeg det hele at være tilstede. Negativitet, fordømmelse, jalousi, vrede, drama, glæde osv.  så jeg udefra og oplevede direkte, men med en dyb viden om, at det var oplevelser, der kom og gik.


Den tilstand er mulig. I know! Lige præcis derfor laver jeg de her yoga retreats. For jeg ved, at den fred tilhører os allesammen. Den er din. Jeg har bare på fornemmelsen, at du har glemt det og lige skal huskes på det!

Jeg øver mig hele tiden i det perspektiv. Hvert sekund. Hvert minut. Det giver mig suveræn viljestyrke til at leve det sunde liv og lækker frihed til at være åben overfor det livet byder på.


Rss_feed